Norsk Maal i Skularne.

Innstilling fraa Kyrkjekomiteen:         Til Odelsthinget.
           
Forrige Aars Odelsthing vedtog enstemmig saadan Beslutning:
                       
Det af Repræsentanten Joh. Sverdrup med 25 andre Medlemmer af Odelsthinget fremsatte Forslag til Forandring i og Tillæg til Lov om Almueskolevæsenet paa Landet oversendes Regjeringen med Anmodning om at             foranledige, at Undervisningsplanerne for Almuestolen paa Landet i det i Forslaget omhandlede Punkt kommer under fornyet Overveielse, og derom gjøre Meddelelse til næste Storthing. Iøvrigt udstaar Sagens Behandling til næste Storthingsmøde.
           
I Henhold til denne sidste Tirade har Kirkekomiteen paany at gjøre denne Sag til Gjenstand for Behandling og derom at afgive Indstilling.
           
Af Tillæg til Sth. Prp. No. 1 A (Angaaende Undervisningssproget i Almueskolerne paa landet), hvortil man tillader sig at henvise, erfares det, at Kirkedepartementet i Anledning af Odelstingets ovenfor nævnte Anmodning har ladet indhente Stiftdirektionernes og Seminariebestyrernes Erklæringer, hvilke Erklæringer findes gjengivne in extenso i det anførte Dokument. Saavel Stiftsdirektionerne som Seminariebestyrerne udtale sig i det Hele til Fordel for den i Forslaget indeholdte Tanke og paapege de Ændringer, som bør ske i det heromhandlede Punkt i de nuværende Skoleplaner. Navnlig paavises det som mindre heldigt, at det i disse nu heder, at det navnlig er i Førstningen, at Læreren maa tillade Børnene at bruge sit eget Maalføre og ogsaa selv benytte sig deraf, og fremdeles, at det i Planerne paalægges Lærerne at opøve Børnene i benytte det i Bøgerne almindelig brugte Sprog. Det skal gjælde som Regel, heder det i den af Bestyreren for Asker Seminarium afgivne Betænkning, hele Skolen igjennem, at Barnet bruger sit eget Maal- føre, naar det udtrykker sig mundtligt, - og at Opøvelsen i at bruge Skriftsproget alene kan gjælde skriftlig Fremstilling, følger vel af sig selv, da det vilde være ligesaa umuligt for Skolen at vænne Barnet af med dets Dialekt og faa det til at tale Bogsproget, som det vilde være skadeligt at lægge an derpaa. I lignende Retning gaa ogsaa de fleste af de øvrige Erklæringer. I Overensstemmelse hermed anser Stiftsdirektionerne det for ønskeligt, at Undervisningsplanerne ændres saaledes, at Børnene tilholdes gjennem hele Skolen at bruge sit eget Sprog, at Lærerne, saavidt muligt, under den mundtlige Undervisning benytter Børnenes Maalføre, og at Børnenes Oplærelse i Bogsproget ikke strækkes videre end til at forstaa dette og skriftlig udtrykke sig deri.
           
Departementet formener, at de Forføininger, som Forslagsstillerne ville have fremmet, allerede ad administrativ Vei ere trufne, hvorfor nogen yderligere Foranstaltning i den her nævnte Henseende ikke ansees fornøden. Men da Stiftsdirektionerne har udtalt Ønskeligheden af, at de her omhandlede Forskrifter modtager en noget anden Redaktion, vil Departementet foranledige, at der i de for Almueskolen paa Landet gjældende Instrukser eller Undervisningsplaner indtages følgende Bestemmelser:
             
Undervisningen i Almueskolen bør saavidt muligt meddeles paa Børnenes eget             Talesprog. Efterhaanden opøves de i at forstaa og skriftlig udtrykke sig i Bogsproget.
           
Komiteen skal ikke indlade sig paa at undersøge, hvorvidt de Forføininger, som Forslagsstillerne ville have fremmet, allerede kunne siges at være trufne; den formener, at de af Departementet selv nu foreslaaede Ændringer tilstrækkelig godtgjøre, at saa ikke fuldt ud var Tilfældet. Naar imidlertid Departementet nu erklærer at ville foranledige, at disse Ændringer indtages i Undervisningsplanerne, finder man, at den i Forslagsstillernes Lovudkast udtalte Tanke er imødekommet. Ved en Bestemmelse som den af Departementet paapegede vil det blive fastslaaet, at det mundtlige Undervisningssprog i Almueskolen paa Landet skal saavidt muligt gjenem hele Skolen være Børnenes eget Talesprog. Naar der i Bestemmelsen tilslut tilføies: Efterhaanden opøves de i at forstaa og skriftlig at udtrykke sig i det almindelige Bogsprog, da strider dette Tillæg formentlig ikke imod Forslagsstillernes Tanke, idet disse vistnok ogsaa er gaaet ud fra, at Børnene skulle lære at læse og forstaa Bogsproget og at benytte det som skriftligt Meddelelsesmiddel. Derimot vil dette Tillæg udelukke den Tanke, hvortil Instruksens tidligere Ord kunde give Anledning, nemlig at det skulde være et Maal for Almueskolens Undervisning i Modersmaal at lære Børnene at tale Bogsproget.
 
Komiteen udtalte forrige Aar, at en Bestemmelse som den her omhandlede rettest har sin Plads i Undervisningsplanerne. Den fastholder fremdeles denne Mening, og da Departementet, som ovenfor paavist, nu har erklæret at ville indtage i Undervisningsplanerne en Bestemmelse, svarende til den af de 36 Odelstingsmedlemmer foreslaaede, finder man ikke tilstrækkelig Grund til at foranledige nogen Lovbeslutning i den her omhandlede Sag.
           
I Henhold til Ovenstaaende indstiller man til Odelstinget at fatte følgende:
                       
Beslutning:
           
Det af Repræsentanten Joh. Sverdrup med Flere fremsatte Forslag til Lov angaaende Forandringer i og Tillæg til Lov om Almueskolevæsenet paa Landet af 16de Mai 1860 giver ikke Anledning til nogen Beslutning.
           
Kristiania, i Kirkekomiteen, den 13de Mai 1879.
 
Steen,                          Joh. Nielsen,
Formand.                      Sekretær.