[Storthinget heldt Møte den 19de Febr.]

Ein Statsraad kom med ein Del Kongsforslag, som vart sende til ymse Nemnder. Dei kongelige Forslagi um Paalegg av Inntektskatt og Stempelskatt til Statskassa, som var innkomne fyrr og utlagde til Ettersyn, vart sende til Budgetnemndi.
           
Avgjort vart mill. annat: Eit Forslag fraa Jaabæk um at Pensionslisturne for Oplysningsvæsenets Understøttelsesfond skulde sendast til Gage- og Pensionsnemndi, og ikkje til Kyrkjenemndi, som det hev voret Bruk til dessa, var utsett fraa ifjor. Grunnarne til Forslaget var, at det var ynskjelegt aa faa Pensionarne for dei ymse Embættsverk fastsette meir etter dei same Reglar, og at Fondet hev stort Tilskot av Statskassa. Kyrkjenemndi innstilte, at Forslaget ikkje skulde samtykkjast. Eit Mindretal (L. Bentsen og O. Nilssen) talde til aa taka ved Forslaget og tok det upp i Thinget; men det vart forkastat og Innstillingi vedteki med 61 mot 50 Røyster.
 
1) Jarnvegsnemndi fyreslo, at det for næste Aar skulde latast til 3000 Kr. til Hjelp for Arbeidarar, som er komne til Skade ved offentlege Jarnvegsarbeid, og for Enkjur og Born etter Arbeidarar, som hev gjenget til ved Uhende paa slike Arbeid. Summen var den same som for Aaret 1880-81. Castberg fyreslo, at det skulde beviljast 5000 Kr., og det Forslaget vart samrøystes vedteket.
2) Til Fjelstovurne vart beviljat 7584 Kr., mot 10,509 for dette Aaret.
3) Til Skyts- og Diligencevæsenet 185,000 og 4000 Kr. (15,000 og 1000 Kr. mindre enn for Aaret 1880-81).
4) Til serskilt Uppsyn med Vaarsildfisket i 1880 vart etterbeviljat Kr. 9141,29.
5) Kr. 3574.45 vart beviljat til Skadebot aat Eigararne av eit svenskt Upplag i Isfjorden paa Spitsbergen for nokot Matvarur, Ambod, Husbunad, Vaapn og slikt, som nokre norske Veidemenn og Fiskarar hadde stolet av i 1875 og 76.
 
I Møte den 23de Febr. vart avgjort:
1) Hesteholdsgodtgjørelsen vart fastsett etter Innstilling fraa Hernemndi likeeins som fyr Aaret 1880-81.
2)Kvartergodtgjørelsen i Garnisonsstederne for Over- og Underklasserne vart fastsett etter Innstilling fraa same Nemndi, med nokot Avvik fraa Kongsforslaget.
3) Herens Løning i Freds- og Krigstenest vart fastsett etter Innstilling fraa Hernemndi likeins som for 1880-81.
4) Etter Innstilling fraa Tollnemdi vedtok Thinget det gjeldande Lønningsregulativet for Tilsynsmannskapet ved Brennevins- og Malttilverknaden, og beviljad 125,000 Kr. til Utgifterne ved Tilsynet med den loglege Tilverkingi, 3500 Kr. til Utgifter ved Aatgjerder mot ulogleg Tilverking og Innførsel, og 3000 Kr. til aa halda fram og prøva den Maaten, Professor Waage hev fyresleget aa skattleggja Øltilverknaden paa, det er, ved aa setja Skatten etter Alkoholstyrken i Ølet.
5) Etter Innstilling fraa Tollnemndi vart bl. annat vedteket, at Tollkasserarembætet i Mandal skal takast av, og at Yvertollaren der skal faa 1200 Kr. um Aaret for aa gjera Tollkasserararbeidet.
6) Til Skytsutgifter i Vegvæsenets Gjeremaal vart beviljat 152500 Kr. og til ymse (millomriks) Vegarbeid, som er drivne for Statskassa si Rekning, tilsaman Kr. 61382,40, som fyresleget var av Regjeringi og Vegnemndi.
7) Referentarne for Dagbladi her i Byen og nokre andre Blad hadde søkt um aa faa att den gamle Plassen sin i den nedre Logen paa vinstre Sida aat Præsidentstolen. Søknaden vart innviljad, men etter Forslag fraa presidentarne vart det beviljat 200 kr. til ei Tropp upp til Trevet, for at Referentarne ikkje skal turva vanka i Gangarne.
           
 
Overbeviste om, at Indførelse af Rettergang med Edsvorne paakræves af Hensynet til Retfærdighedens bedst mulige Haandhævelse, er en naturlig Konsekvens af vore Statsborgerinstitutioner, vil danne et betydningsfuldt Led i vor Samfunds-Udvikling, og henvisende til, at Edsvorneretterne er blevne de herskende i saa godt som hele den øvrige civiliserede Verden, tillade vi os at fremsætte som Lovforslag den i Odelsthinget 1863 fattede Beslutning til Lov om Procesmaaden i Strafsager.
           
Der er vor Formening, at en Lov om dette Emne i det væsentlige bør bygges paa de i denne Beslutning indeholdte Grundsætninger, og at de Ændringer, der maa foretages i samme paa Grund af Tidsforholdene og den Bearbeidelse, Sagen i senere Tider har fundet i Literaturen og ved Lovarbeider i flere Lande, ikke vil være større, end at de kan foretages i vedkommende Komite. I ethvert Fald vil Storthinget vide at træffe videre Foranstaltninger, hvis saadanne maatte paatrænges.
           
Kristiania, 15de Januar 1881. J. Sverdrup, Steen, O. S. Welde, Hjalm. Løberg, A. Qvam, L. M. Bentsen, W. Konow, H. Øverland, Lars Soelberg, M. Aarflot, B. Haugland, M. Ueland, O. Thomesen, C. M. Havig, Niels Juel, S. Jaabæk, H. E. Berner, T. Jørstad, Julius Olsen, N. N. Enge, E. Reierson, M. Mortensen, Even Glestad, O. Hjelmstad, O. Eskeland, J. Olafsen, K. Kirkhorn, P. Eilertson, Alb. Jakobsen, S. Wenberg, O. Nielsen, Castberg, Jak. Sverdrup, H. Bentsen, S. Nielsen, G. Frilseth, Ole Andersen, Johs. C. Lien, Joh. O. Dahl, A. O. Huser. A. G. Egge, R. N. Leer, H. P. Biering, Joh. Holmesland, H. J. Storsteen, A. Kolbenstvedt.
           
 
En af vore første nationale Forpligtelser er den at værne om vort Folkesprog. Tiden er nu ogsaa kommen til at indrømme det en Plads som Lærefag ved Universitetet, efterat det allerede har hævdet sig en saadan i Skolen og Literaturen. Og det vil ikke alene være i national Interesse, men ogsaa i almindelig sprogvidenskabelig, at der ved Universitetet oprettes en Lærerpost i et Sprog, som i saa mange Henseender kan kaste nyt Lys over de beslægtede Sprog.
           
Til at beklæde en saadan Professorpost i norsk Sprog ved Universitetet har man i Hr. Hans Ross en Mand, der vil være den fuldt voxen. Han har først i flere Aar ved Universitetsstipenddium og de 4 sidste Aar ved særlig Bevilgning af Storthinget været sat istand til at gjøre vort Folkesprog til Gjenstand for et Studium, hvortil han i særlig Grad turde have de videnskabelige Forudsætninger.
           
Det er derfor, jeg herved fremsætter følgende Forslag:
           
Som aarlig Gage for Sprogforskeren Hans Ross, forsaavidt han udnævnes til Professor ved Universitetet, bevilges 4,500 Kroner.
           
Kristiania, 15de Febr. 1881.
J. Sverdrup.
           
 
I Betragtning af den mindre gunstige økonomiske Stilling, som raader i vort Samfund og som formenes at gjøre enhver Besparelse, der uden Tilsidesættelse af samfundsvigtige Formaal kan foretages i Stadsudgifterne, saa meget mere tilraadelig, som man derved bidrager til at undgaa Paalæg af Skatter, der for en stor Del af Folket vil føles trykkende, samt i Overbevisning om, at en Nedsættelse i det Beløb, der udbetales Hs. Maj. Kongens Hofstat, kan finde Sted, uden at Hensyn som ovennævnte derved lide, tillader undertegnede sig for Storthinget at fremsætte saadant Forslag:
           
Det til H s. Maj. Kongens Hofholdning opførte Beløb nedsættes fra 336,000 til 256, 000 Kr. Af samme Hensyn foreslaas ligeledes, at de til Statsministeren i Kristiania opførte Taffelpenge 20,000 Kr. for kommende Budgetaar inddrages.
           
Kristiania, den 15de Febr. 1881.
L. M. Bentsen. P. Rinde.
H. Øverland. S. Jaabæk. Ueland.
E. Reierson. T. Jørstad.