Gjensvar fra Præst Moses til Halvor Strand.

Det er vistnok ikke med Fornøielse at jeg tager til Gjenmæle for at forsvare min Faders Ære ligeoverfor Deres Angreb i Fedraheimen No. 9; men da det Indsendte er fuldt af Usandfærdigheder, faar jeg imødegaa disse i Korthed, idet jeg lader Resten af deres Artikel staa for sit Værd. Naar man lægger min Fader i Munden en Ytring som denne: Men han hadde vunne i so mange Sakjer, sa han, at han tvila ikkje no held, saa er dette en Løgn; min Fader har ingen anden Retssag havt end den, som blev ham paaført i Anledning af Præstegaardens Ombytning her i Hvideseid. Præsten har ikke alene i Medhold af Lovbestemmelse Ret til at kræve sit Redesmør erlagt om Høsten, men min Fader har desuden hævdet denne sin Ret efter Konferance med og under Billigelse af flere af Bygdens Mænd deriblandt Stedets for faa Aar siden afdøde Lensmand. Deres Anbragte i modsat Retning er derfor ligesaa uefterretteligt som den Paastand er usandfærdig, at min Fader lod Ofringen i Kirken ophøre, fordi ingen ofrede. Det er fremdeles en Usandfærdighed, naar De fortæller, at min Fader har sendt Klage til Amtmanden over Ungdommen og faaet den tilbake blank. Da Kjøbstadslovgivningens Bestemmelser om Gaden-orden osv. ere gjorte gjældende her i Prestegjeldet, anmeldte han forleden Vinter for Lensmanden en Del Braak og Natteløb, som i de siste 2 a 3 Aar er tiltaget i en sørgelig Grad, idet han antog, at de gik ind under de ovenfor nevnte Bestemmelser; dette var imidlertid kun Tilfældet med en eller muligens to af de skeede Anmeldelser, hvorfor ogsaa vedkommende blev ilagt Mulkt af Fogden (hos Amtmanden har Sagen ikke engang været). Det er endvidere en Usandfærdighed af Dem, at min Fader har lidt ondt for at faa Tjenere, da Bygdens Folk kunne bevidne det Modsatte. Deres Fremstilling af Forholdet med Afgiften af Daleelven er et usandfærdigt Vrængebillede. Sagen er kortelig denne: Til Præstegaardens Indtægter hører en aarlig Elveafgift, der vistnok ikke er saa stor som af Dem opgivet: den har aarligaars efter som det tiltrængtes været anvendt til Arbeider paa Elvedammene: et Aar kunde den hele Elveafgift medgaa og mer end det, som altsaa min Fader maatte lægge til af egne Penge, et andet Aar tiltrængtes kun en Del af Afgiften, og Overskuddet blev da hans private Eiendom. I 1875 fornødigedes et betydeligt Arbeide paa Elvedammene: et Aar kunde den hele Elveafgift medgaa og mer end det, som altsaa min Fader maatte lægge til af egne Penge, et andet Aar tiltrængtes kun en Del af Afgiften, og Overskuddet blev da hans private Eiendom. I 1875 fornødigedes et betydeligt Arbeide der kostede 500 Spdlr., dertil blev et Laan paahæftet Embedet, som min Fader naturligvis aarligaars har afbetalt, foruden at han paa sædvanlig Maade har maattet holde istand de ældre Forbygninger. I 1879 tog Vaarflommen ud en Dam, hvis Opførelse kostede 1200 Kr. idet 1/ 3 af dette Beløb anvendtes til Udbedring af Elveløbet, der var fyldt med Stein fra et ovenfor Moens Grund beliggende Ras, som af Elvedirektionen ikke var forbygget; til dette Arbeides Udførelse blev optaget Laan af ovennævnte Beløb, da Elveafgiften i de nærmest foregaaende Aar ikke i samlet Sum paa langt nær især naar det blev trukket fra, hvad der efterhaanden af samme var anvendt strak til for Behovet; ikke engang var min Fader forpligtet til at foretage nogen Sammensparen fra Aar til Andet, men vel at foretage de aarligaars nødvendige VedligeholdelsesArbeider, som ogsaa er skeet.
           
Det er mig naturligvis saart at nødsages til offentlig at skulle værne min gamle og syge Faders Ære ligeoverfor Deres hadefulde Angreb og for at gjøre Sagen saa kort som mulig, da den er mig pinlig nok alligevel, skal jeg ikke opholde mig videre ved Deres øvrige detaillerede Bagvaskelser, men kun bemærke at det forholder sig saa, at min Fader har med Bestemthed inddrevet sin Rede, men at det er igjen en Usandfærdighed af Dem, naar De siger, at han har krævet en større Hovedtiende end den der lovlig tilkommer ham. Jeg tør indestaa for, at det har min Fader ikke gjort.
           
At det af flere Grunde bliver en Nødvendighed for en Præst her at indfordre sin Rede med Bestemthed, derom kunde der forøvrigt siges meget.