Guten aa Jenta paa Fjøshjellen

(Dølevise,1770-71)

Av Edvard Storm

GUTEN
 
1. Go Qvell, mi M a r i! her æ æg,
Aa Tak for seinaste Lagje; ::
For qvar ein Leik, æg gjore mæ dæg
Ti Lagje.
For qvar ein Leik, æg gjore mæ dæg
Fraa Qvellen te ljoste fram Dagje.
 
JENTA SVAARAA
 
2. Ola! Qvafor kom du intje før paa Qvellen?
Længje æg paa dæg ha ligji stonda;
Knaft æg beilla haa de, frosne! onde Fellen,
Au, du æ saa valin, fløt dæg onda!
Mæ du lig', saa seig mæg, kjenne du den Guten,
Som i Fjor kom flugand, daa æg læt ti Stuten,
Følgde mæg aat Sæle, la sæg up paa Hjellen,
Aa sæg firi Ottun ut at skonda.
 
GUTEN
 
3. Du minds full' bær hel' æg dæg si,
Qva Guten sommaa Ti taalaa,
Naa ska du væra Førkja mi,
Hain taalaa;
Naa ska du væra Førkja mi,
Oframt dæ hine vil baalaa.
 
JENTA
 
4. Gjeine trur æg mange Jænto likte ille,
Dæ du sia ingor einnol akta.
Dæ du sjaa mæg stana, døm nok intje ville,
Ætte dæg, min Gut, døm sjølve trakta;
Ælder naagoin Ting ei Førkje bære smaakaa,
Hel' aa væra eismøl um ein vakker Kjaakaa,
Som mæ Truskap hines Omak veit aa spille,
Nær døm ette haam som gælne jakta.
 
GUTEN
 
5. Aa keim som har ei slik som du,
Fæ ælder Hog te haa fleire ::
Naa ha du gjeve mæg Hain aa Tru,
For fleire;
Naa ha du gjeve mæg Hain aa Tru,
Æg ønskje mæg intje meire.
 
JENTA
 
6. Æ du væl fornøgd mæ haa mæg te di jænte,
Tru mæg, æg dæg intje mindre lika.
Længje før dein Qvellen, som dæg aat mæg sendte,
Vakkre Gut! paa dæg ho M a r i snika.
Desse friske ougo, dette gule Haare,
Slik vælvuxin Krop aa slikt eit Kjøt paa Laare,
Slik ein Gut saa staut, qvar Førkje som'aam kjendte,
Kanskje vakkrast Huldre sjøl, hain gjikka.
 
GUTEN
 
7. Aa nei, naa bær dæ riktogt aav!
Naa høla du for rnykje;::
Du gje mæg aavelæg te Laav
For mykje!
Du gje mæg rae slikt eit Laav
Som høva dæg sjøl, me tykje.
 
JENTA
 
8. Ælder æ dæ mogle dæg for mykje rose,
Sjaa dæg finds dæ alt som Gute prye;
Lykkjelæ æ Førkja, du hall' vær aa kjose,
Ondras intje urn æg æ aabrye!
Skulle slik ein Gut væl finds ti andres Arme?
Skulle du sjaa andre Førkjo taakaa Varme?
Skulle du væl leike onde fremmon Rye?
Daa æg vist saag ælder meire Ljose.
 
GUTEN
 
9. Vær intje ræd, æg galin flyg'
Fraa dæg aat einnol Førkje::
Mot dæg me tykjes væra styg
Qvar Førkje.
Ho nøias te aa væra styg.
For Sol støtt Stjeinnun mørkje.
 
JENTA
 
10. Gje dæg bær' hit aa sov saa væl aa role,
Armen min din qvite Krop let fægne!
Tes os gjønom Ljoren bydja skimte Sole,
Tes dæ Dagen bydja sæg aa tægne,
Sov' os sødt. - Tâk, Vakkra Hulder! te aa sulle,
Du mæ sakte Leike os ti Sømn ska hulle:
Ælder vækkjas os taa naagor fælin Tole,
Sist os ti ei Grævt skaa baae sægne.
 
 

Frå Kjell Venås: Den fyrste morgonblånen. Oslo: Novus forlag 1990. Elektronisk utgåve 2000 ved Jon Grepstad