1802 Norsk Ordsamling. Alle oppslagsord på A

Laurents Hallager

Norsk ordsamling (1802); alle oppslagsord på A
Av Laurents Hallager
 
A, Adv. alligevel. Øster paa.
A, Pronom. hende. (Dat. afHo ellerHu.)
Aa, seeAat ogAav
Aa, overmaade. Bruges ikkun sammensat med andre Ord; f. Ex.Aalaat,Aamykke,Aatruen. – Isl. of.
Aabaag, en Krog paa en Vei. Tell.
Aabande, oven paa Kløven.
Aabjae, overmaade. Tell.
Aabít, Aabítsmaal, lidet Mad, som spises tidlig om Morgenen før den egentlige Frokost. Af  Bit, en Bid, en Bidsken.
Aabiter, en Knibetang. Berg. – Afbite, bide.
Aabót (Aabod), et Huses Brøstfældighed. Egentlig den Godtgjørelse, en Leilænding maa svare til Jorddrotten for forsømt Vedligeholdelse af Gaarden. – AfBót.
Aabotsfald, Bøder for Gaardens Forsømmelse. (I Loven.)
Aabor, Stene ved Strandbredden, hvori Baadene belægges.
Aabrye (Aabryne), Skinsyge, Sja­lusi. Gl. Dansk.
Aabrye sæg, være skinsyg.
Aabryen, skinsyg, sjalu.
Aabuen, meget dristig, alt for fri. Berg. SeeBuen.
Aabørsel, Aabyrgd, Ansvar, Varetægt.
Aabørsle, Aabyrgje, sætte sig i An­svar for. – Isl. ábyrgiast.
Aadags, silde paa Dagen.
Aaddom, alle. Tell.
Aadøle, seeAvdøle.
Aaflouged, Aaflygd, hurtig i Ar­beide. S.Flouged
Aafse, ofte, tidt; it. meget, overmaade. – Isl. ofur eller of.
Aafselægt, overmaade; meget ypperligt.
Aafsnes, Afsnes, forgabe sig i, for­undre sig over noget. Nordenfj.
Aafælle (qv. Overfald), Fløden paa en Mælkespand; it. en indbildsk Person, som har høie Tanker om sig selv. Berg.
Aage, Aue, Æge, eie. Imperf.æg augte elleraatte. Gl. Dansk.
Aagingen, Aagin, nærgaaende, overhængende. Berg.
Aahang, Overhæng.
Aaheie, forhindre, hindre fra. Chrstnia.
Aake, en Slaae for Døren. Berg.
Aaker, en Ager.
Aakerbær, Bærrene af Rubus arcticus.
Aakerkaase, Jomfrukam, Aphanes arvensis.
Aakerhøne, Aakerrixe, Skovsnarre (en Fugl). Rallus Crex.
Aakkon, sammentrukken’kon, Genit.Aakkons, os. vores.
Aakle, Ankelen paa Foden. – Isl. Öckil eller Ökle.
Aaklæe (Aaklæde), et Sengedækken.
Aakor, undseelig. Guldbr.
Aakót, smaa Fisk. SeeKót.
Aalaat, overdreven Klynken; umaadelig Omsorg.
Aalag, ethvert Lag korn i Laden efter det første Lag. – Isl. Alag, Tillæg.
Aalboge, Albue. – Isl. Olnbogi.
Aaled, Haandled.
Aaleis, afsted. Han kom dæ aaleis. – Af Lei, en Vei.
Aales, finde paa. Tell
Aaljóst (qv. Adlyst), Morgenrøde eller den Tid, naar det begynder at blive lyst.
Aaliten, for streng i Arbeide. Siges især om Huusbonder og Madmødre.
Aall, seeAul.
Aalmaal, Almisse. – Isl. Olmusa.
Aalmose, Aamose, Aalmøsse, en Stakkel, en Almisselem.
Aaln eller Aarn, geil (om hopper). Chrstnia.
Aalute, Aalet, broget, flammet. Især om Gedernes Farve.
Aam, Aamn, en Ovn.
Aamaage, give noget paa Kjøbet. Tell.
Aame, et Slags smaa Orme eller Larver.
Aamesjuke, en vis Sygdom, som skal foraarsages af Aamene.
Aamykke, altfor meget. SeeMykke. – Isl. ofmikit.
Aand eller Aann, Aanni, strængt Arbeide; den Tid om Aaret, Bønderne have meest at bestille. F. Ex.Vaaraand,Plókaand,Slaataand. – Isl. anna, arbeide.
Aandaal, Aandaalsmaal, Middagsmaaltid. Øster paa.
Aandbaa, Andbaa, et Redskab, Værktøi.
Aande, Aanne sæg, have meget at bestille; skynde sig, have Hastværk. Nordenfj.
Aander, den ene mindre Ski, som Skiløberne forstaae at bruge, naar de ville hurtig afsted. Trondhj.
Aandonge, Tjenestetyende. AfAand ogOnge. Tell.
Aandsam, Andsam, travel, stundesløs; it. knarvurren, som man ei kan komme til rette med.
Aange, Ange, Damp, Em; god og behagelig Lugt. – Sv. ånge.
Aange, Ange, dampe; it. lugte til noget behageligt.
Aangel, en Angel, Fiskerkrog.
Aanglevarm – Siges om Fisk, som nylig er anglet op af Søen.
Aannig, Aamnig (aandig), som har meget at bestille.
Aansekolle, en paatrængende Per­son. Edsb.
Aanstid, seeAand.
Aapeskaaren, aabenmundet.
Aapynpium, Narreri, Spøg. Tell.
Aaraad, Forsæt, beraad Hu. Gl. Dansk.
Aarbygsle, være ansvarlig for noget til en vis Tid. SeeBygsle.
Aaremaal, en vis Række Aar; it. en Tid af tre Aar.
Aarette, en liten Pind eller Kile, som drives ind i Hovedet paa en Trænagle eller deslige.
Aarette, V. kile en Pind ind.
Aargjængs, aarig.Aargjængs Qvæn, en Vandmølle, som gaaer hele Aaret igjennem.
Aarke, seeOrke.
Aarlag, et vist Arbeide, som er fastsat til en vis Tid.
Aarre, en Aarfugl, Urhane. Tetrao Tetrix.
Aarre, et Ildsted i Røgstuen; en liden Skorsteen paa Saugen. Øster paa. – Isl. Arin.
Aarsvetring, et ungt (aarsgammelt) Sviin.
Aarv, seeOrv.
Aas, Plur.Aaser, en lang Bjergryg eller Fjeldstrækning; it. de horizontale Stokke paa Taget.
Aasaar, meget ømfindtlig, ømsindet. Chrstnia. S.Saar.
Aaskjærringer, opstigende Taage under Aaserne.
Aasp, Esp. Populus tremula.
Aasæte (Aasæde), en Selveiers Gaard eller Bolig, Odelsgaard; it. Ret til at besidde Gaarden. (I Loven).
Aat, Avaat, Utøi, Luus og Lopper. Afæte, æde.
Aat, en kræftartet Sygdom; it. Muld paa den med Snee tildækkede Ager.
Aat, en Kutling (en liden Fiskeart). Gobius niger.
Aat, At, til, ad. Bruges ofte som et Genitivmærke, ligesom det en­gelskeof.Karen aat Præstan, Præstens Karl eller Dreng.
Aataar, Aataav, ud af, ud.gak aataar, gaae ud. SeeUtaav.
Aate, seeAtte.
Aatlei, en ulidelig Person, som gjør noget uden Grace. Trondhj, SeeLei.
Aatruen, lettroende. – Aftrue, troe.
Aatte eller Augte (æg), jeg eiede. Imperf. afAage.
Aatu, Hestenes Slagsmaal med Hopperne. Tell.
Aatur, et Aadsel. Øster paa. – Isl. Aata.
Aav, af.Aav i tvært, tvers overbrudt. S.Utaav.
Aava, over.
Aavabur (Overbør), Regn, Snee, og alt hvad der kommer ned ovenfra.
Aavaliv, Bryststykke i et Skjørt.
Aavaløp, Pulpitur i Kirken. Chrstnia.
Aavatælje, overtale.
Aavaloups (overløbende), som gaaer over Tallet, overstigende.
Aavelte, over Ende, over Ryg.Han dat aavelte, han stødte Kollbørter.
Aavelæg, Aavlæg, overflødig.
Aaverk, hastigt og overdrevent Ar­beide. Egentlig den Skade, Bon­den lider paa sin Grund og Eiendom; it. et nyttigt eller især fortræffeligt Værk.
Aaverke, tilhugge i Skoven.
Aavtru, Avtru, Overtroe. Chrstnia.
Aavæske, slaae Kornet af Axene. Edsb.
Aaxel, Plur.Aaxli, Axelen.
Afta, see Efta.
Afærsdag, Dødsdag. AfFær, en Fart, Reise. – Sv. Affærd, Død.
Age, Agje, Ave, Tugt; Frygt og Ærbødighed.
Agge, Nag, Kummer, Bekymring. – Gl. Dansk:Ag, hemmeligt Had eller Nag.
Agjæl, Raad mod Sygdomme. Chrstnia.
Agn, Madding paa Fiskerkrogen at fiske med.
Agne, Ægne, sætte Agn eller Mad­ding paa Fiskerkrogen. – Isl. egna, tillokke.
Agnhald, Agnór, Hagen eller den skarpe Odde paa Fiskerkrogen, og i andre Jernværktøi.
Agnir, Agne, Avner. – Isl. Akarn. Sv. Agn.
Aka, drive, bevæge sig.Han akar paa dæ same, han driver paa det samme.Aka sæg, skyde sig frem.
Al, Ail, skrøbelig, afmægtig, gammel, som det snart har Ende med. – Gl. Dansk: æld. Tydsk: alt.
Al, All, S. det Røde og Fede i Midten af Fyrretræer, Malmen. Det yderste Hvide kaldes Geiten.       
Alda, stærk Søgang i stille Veir, Dønning. Berg. – Isl. Allda, en Bølge.
Ale, arbeide meget, slæbe møisommeligen; it. bemøie sig med. Af      Al, skrøbelig.
Aller, aldrig.
Allængs, Atlængs, baglænds.
Almeqværv, en Suppe, tillavet af Almetræets Bark, som gives Kalvene at drikke.
Almænning (Alminding), en tilfælles eller uskiftet Jord; en offentlig Plads.
Alteit (alt eet), ligemeget, uden Forskjel.
Alv, et Slags overtroisk Væsen eller Trold, som endnu er tilbage af de Gamles Alfer. Bønderne forestille sig dem i Alm. som smaa nøgne Drenge, med en nedslagen Hat paa Hovedet. (Er ogsaa bekjendt i Danmark under Navn afÆl ellerEik.)
Alvaken (alvaagen), altid vaagen, Nat og Dag. Siges ogsaa om Vinden, som blæser nogle Døgn efter hinanden.
Alvgust, en Sygdom, som Alverne siges at foraarsage ved deres Blæst.
Alvpipe (Alvpibe), en Smedebælg. Egentlig ikkun Piben i samme.
Amber, en Bøtte med Laag. Berg. – Tydsk: Eimer. Plattydsk: Ammer.
Ambete, give Fæet sit Foder i rette Tid; it. forrette alt hvad dertil hører. Berg.
Amme, idelig paaminde, skynde paa.
Andbaa, seeAandbaa.
Ande, Anne, aande. – Sv. Ande.
Andes, opgive Aanden, døe. – Isl. Andes.
Andheim (qv. andet hjem), den anden Verden.
Andlaat, sidste Aandedræt, Død. AfAnde ogLaat. – Isl. Andlat.
Androe, Modbør, Modvind.
Andvægge, det Rum, der er imellem Bordet og Væggen i Bønderhusene; it. Bænken, som staaer der.
Andyrkje, Foder til Kreaturene. Søndm.
Andøve, roe sagte frem og tilbage med Aarene, for at holde Baaden paa et vist Sted i Søen.
Anfind – et Mandsnavn.
Anfred (qv. Arnefred), Fred og Rolighed i sit Huus, da ingen maa stevne Bønderne visse Dage om Aaret.
Anføttes, ligge med Fødderne mod hverandre, støde med Enderne sammen. (Om Personer og Ting.)
Ange, see Aange.
Anger, en Egn, en Landstrækning. (Høres ikkun sjelden allene.) Heraf haveStavanger,Hardanger,Leeranger og flere Egne faaet deres Navn. – Isl. Angur.
Angorig, som giver Stikpiller. Tell.
Angstei, en Sølvmynt, som Brudepigerne bære i en Sølvkjede om Halsen. Søndm.
Angvælin, utaalmodig. Tell.
Anhjelm, seeHjelm.
Ankræmmelæg, ækkel, væmmelig. Chrstnia.
Anledt, Ansigt; Ansigtsfarve. S.Ledt. – Isl. Andlite.
Anligt, ubekjendt. Chrstnia.
Anløgt, fuld af Latter.
Anløien, som ei kan bare sig for Latter.
Anmark, Bondens Fæ, Qvæg.
Anring, en Jernstang, hvormed Slæderne beslaaes.
Anskáp, Ansigt, især et ufordeelagtigt Udseende. Berg.
Anskare, Isen, som drypper igjennem Taget om Vaaren. Tell.
Anskjønsti, ufordragelig. Edsberg.
Anstøv, Omqvæd. Chrstnia.
Antras, Anklas, mundhugges, kives.
Antrekjærring, et trættekjært Men­neske, en Modsiger. Siges om begge Kjøn.
Anvaake, Søvnløshed.
Apel, et Æble. Vildapel, Skovæbler. Pyrus malus.
Apellere, drille, narre: it. vedblive at gjøre det samme. Siges om dem, som exercere Heste og gjøre Krumspring.
Ard, Ar eller Al, en Ploug uden Langjern, som er især beqvem i stenet Jord. – Isl. Ardr, en Ploug.
Are, andre.Korare, hverandre.
Arg, arrig, ond.
Ark, en liden Udbygning paa Taget af et Huus.
Arm, træt, afmægtig.
Arming, en Usling, en afmægtig Stakkel; it. en Gnier.
Armo, Kraftesløshed, Usselhed.
As, au! tag dig i agt! (naar man vil advare En for noget).
As, Støi, Tummel af mange paa eet Sted samlede Mennesker, Aas. – Isl. Aus eller Ös.
Ase, støie, larme.
Ask, et Slags Kar; en Melkespand; en Osteform. – Tydsk: Asch.
Aslak – et Mandsnavn.
Asløie, Spøg, Narreri.
At, ad, til. S.Aat. It. tilbage, igjen.At aa fram, frem og tilbage.
Atal, ulidelig, ufordragelig. Chrstnia.
Atát, til; tilmed.
Atauer, tilbage. Hard.
Atfunnen, som seer Andres Feil. S.Finde at.
Atgaaes, opholde sig over. Chrstnia.
Atkje, vende Hovedet tilbage, og dog see frem ad.
Atlei, Anledning, Leilighed, Evne. S.Lei.
Atmæ, tilmed, tillige.
Atnøie, fornøie, fyldestgjøre.
Atpaa, oven i Kjøbet.
Atpaaslæng, Tilgift.
Atte, Aate, tilbage; it. atter, igjen.
Attebæra, Atteræka, en Slags Strøm i Havet, som støder an mod Landet og siden rinder tilbage igjen. Man siger ogsaaAtterænning. Berg
Attegløime (qv. Tilbageglemt), en gammel Pige, som man ligesom har glemt at frie til. Kaldes ogsaaGjengløimt.
Attikblæe, – en Benævnelse, hvor­med man kalder paa Faarene. Tell.
Attre, endre, forandre.
Attuge, tælle. Tell.
Atved, næstved, næstefter.
Atvedsmát, hvad der spises efter Søbemaden, Eftermad.
Auen, god, retskaffen.Ein auen Kár, en brav Mand.
Aul, Aall, Støi, Skrig. Nordenfj.
Aule, Aalle, støie, skrige; it drive paa noget med Iver. Nordenfj.
Aur, Aurmold, en grov rødagtig Sandart.
Auren, løs og sandig. Siges meest om Sneen.
Aurski, den nederste Deel af Plougen, som ogsaa kaldesUndaved.
Avake, slaae Kornet af Negetoppene. Tell.
Avbagelæg, som ligger bag ved eller afsides; it. forkeert, upassende.
Avdaga, Avdægning, Tiden, naar det begynder at mørkne. Man si­ger ogsaaAvdagsbél.
Avdrot, hvad man faaer af Køer, Faar eller Geder, saasom Melk, Ost, Smør. S.Drot.
Avdøle, et afsides Sted, som er vanskeligt at komme til. S. Døle. Nordenfj.
Aveln, Avl, Smedeessen.
Avelsmát, Aftensmad. Christnia.
Aveneslut, Avslut, absolut.
Avensering, Fremgang; it. Frierie.Han æ ute paa Avensering, han er ude paa Frieri.
Avgudelæg, forfærdelig, uhørt.
Avkommen, udmavret, aftagen formedelst Sygdom.
Avlous, afsides.
Avlænds, udenlands.
Avløu, flittig i at dyrke Jorden. Chrstnia.
Avrode, uvis Indkomst, uventet Ge­vinst. Berg.
Avugt, Avønt, forkeert, bagvendt. – Isl. öfuga. Jydsk:aved.
Avæte, et stort Skarn. Tell.
 
 


Alle oppslagsord på A i Laurents Hallager: Norsk Ordsamling eller Prøve af Norske Ord og Talemaader. Tilligemed Et Anhang indeholdende endeel Viser, som ere skrevne i det norske Bondesprog. Kjøbenhavn 1802. Side 1-6. Elektronisk utgåve ved Nynorsk kultursentrum 2006